 |
|
 |
Ny Heavy-Duty kap-/geringssav med høj præcision fra Milwaukee
05/04/2009
Milwaukees nye MS 305 DB kap-/geringssav vil være attraktiv for de fleste professionelle håndværkere, der dagligt arbejder med træ. Milwaukee har netop lanceret denne kvalitetssav med en lang række førsteklasses egenskaber, som blandt andet digitalt display for aflæsning af geringsvinklen med en præcision helt ned til 0,1 grader.
Kap-/geringssavens digitale display til aflæsning af geringsvinklen gør det nemmere, at indstille præcise vinkler og gør det muligt for brugeren at indstille flere forskellige vinkler med bare en hånd.
Den robuste MS 305 DB kan desuden save bredere emner sammenlignet med save uden glidestænger. MS 305 DB har en geringskapacitet på 55 grader til venstre og 60 grader til højre, med en smigkapacitet på 48 grader højre/venstre samt en variabel indstilling af dybdeanslag. De to integrerede arbejdslamper oplyser arbejdsemnet og skærelinien fra begge sider af klingen, hvilket gør det nemmere for brugeren, at se når klingen rammer emnet.
Milwaukees MS 305 DB kap-/geringssav har en kraftig motor på 1800 W med teknologi for konstant kraft. Det betyder, at de 3200 omdr./min forbliver de samme både ved ubelastet og belastet hastighed, hvilket sikrer et hurtigt og rent snit selv i hårdt træ.
Saven er kendetegnet ved den legendarisk Milwaukee holdbarhed med dobbelte glidestænger i stål med tre lineære lejer, der giver et let og roligt glid. Saven er desuden udstyret med en integreret støvudsugning der opfanger op til 75 % af alt støv og spåner ved at opsamle det fra begge sider af klingen, hvorfra det udledes bagest på saven.
|
 |
|
|